Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingen er mere omtalt for sin Skjønhed paa hin
Tid end den unge Pauline Wiesel, i hvis Boudoir
Prinds Louis Ferdinand, den revolutionære
Ungdoms Catilina, gik ud og ind, hun om hvem en
Samtidig skriver: «Jeg betragter hende absolut som
et Phænomen af den græske Mythologi». Alexander
v. Humboldt gik 12 Mile tilfods for at see
hende. Charakteristisk for Tidsaanden er det, at
det Forhold, hvorved Pauline Wiesel satte sit
Rygte paa Spil, ei fandt den ringeste Misbilligelse
hos hendes intelligente Veninder, f. Ex. ikke hos
den iøvrigt saa absolut ulastelige Rahel. Det er
ikke langt fra, at denne misunder hende. Hun
skriver selv som ung Pige mismodig: «Lutter
Midler til at leve, lutter Anstalter dertil, og
aldrig tør man leve, aldrig kommer jeg dertil, og
understaaer man sig engang dertil, saa har man
den elendige Verden, den hele Verden imod sig.»
Men Originalen til Lucinde var dog mere
værd end sit Portrait og større anlagt. Hun hørte
til samme Kreds, til den Kreds af unge, aandfulde
Jødinder, der paa den Tid repræsenterede
den frieste og høieste Dannelse i Berlin, og hvis
historiske Betydning er den, at de dengang endnu
udgjorde den eneste Kreds, i hvilken Goethes Ry
var absolut sikret, og en sand Cultus af Goethe
fandt Sted. [1] De mest begavede af disse unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
