Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ideer.» Ingen Ven hjalp mere til at ordne
Forholdet mellem Friedrich og Dorothea end den
ædle Schleiermacher. I ingen af Friedrichs
Venner var Lucinde slaaet ned som i ham. Han var
dengang Præst ved Charité-Kirken i Berlin.
Allerede længe havde han med varm Sympathi, ja
Beundring fulgt Friedrichs Emancipationsbestræbelser.
I sin Afhandling «Diotima», saavelsom i
sin hvasse Bedømmelse af Schillers «Würde der
Frauen» havde Friedrich erklæret den traditionelle
Opfattelse af Kvindens Samfundsstilling Krig.
Han havde haanet det almindelige Ægteskab, hvor
Ægtefællerne leve «i gjensidig Foragt for hinanden,
hvor han i hende kun seer hendes Kjøn,
hun i ham sin borgerlige Stilling og begge i
Børnene deres Makværk og Eiendom». Det gjaldt
for ham om Kvindens sædelige og aandelige
Emancipation. Aand og Dannelse, forenet med
Begeistring, vare de Egenskaber, der i hans Øine gjorde
en Kvinde elskværdig. De almindelige Forestillinger
om Kvindelighed haanede han. Med Forbitrelse
talte han om Mændenes Dumhed og Sethed,
der af Kvinderne fordrede Uskyld og Mangel
paa Dannelse; saaledes bleve Kvinderne tvungne
til Pruderi, og Pruderi var Prætension paa Uskyld
uden Uskyld. Sand Uskyld kunde hos det andet
Kjøn godt bestaae med Dannelse. Den var tilstede,
hvor Religion, Evne til Enthousiasme var det. At
derfor et skjønt og godt Fritænkeri passede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
