- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
102

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snart afbrudt, men fortsat gjennem Brevvexling,
da A. W. Schlegel 1791 overtog en Huslærerplads
i Amsterdam, hvor adskillige galante Forbindelser,
deriblandt een alvorligere Kjærlighedshistorie
bragte Forholdet til Caroline til at træde i Skygge.
Imidlertid havde denne indviklet sig i et Net af
de besynderligste Forhold. 1792 havde hun
begivet sig til Mainz og levede i Georg Forsters
Hus. Da denne beundringsværdige og geniale,
men altfor sangvinske Mand, Humboldts Lærer,
lige udmærket som Naturforsker og Skribent,
indlod sig paa revolutionære Foretagender og
søgte at udbrede den franske Frihed i Rhinegnene,
delte Caroline med Iver hans Sympathier og
Bestræbelser og indlod sig med de republikanske
Klubmedlemmer i Mainz. Hun mistænktes tilmed
særligt, om end med Urette, for igjennem sin
Svoger, Custines Secretair, at have staaet i
Forbindelse med Fjenden. Da Mainz bliver
tilbageerobret af de tydske Tropper, bliver hun arresteret
og tilbringer flere Maaneder i et barbarisk Fængsel,
delende Stue med 7 andre. Fra sit Fængsel skriver
hun nu til Schlegel om Bistand. Hendes Situation
er endnu værre og mere compliceret, end den
synes. I Mainz har hun i Fortvivlelse over, at
hendes hedeste Ønsker vare slaaede feil (hun
havde haabet, at den mandige og energiske Tatter
skulde tilbyde hende sin Haand) kastet sig hen
til en tilfældig Tilbeder, en Franskmand, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free