Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig fuldendt Gjerning. Førend det kommer
saavidt, kan der jo slet ikke tales om et blivende
Forhold mellem indre Bevægelser og bestemte
Gjenstande. Hvorfor skulde det være anderledes
med Kjærligheden end med alt det Øvrige? Skulde
den maaskee, der er det Høieste i Mennesket,
strax ved det første Forsøg være fuldkommen?
skulde det at elske være lettere end den simple
Kunst at spise og drikke? Ogsaa i Kjærligheden
maa der gives «foreløbige Forsøg», af hvilke der
ikke fremgaaer noget Blivende, men af hvilke
ethvert bidrager til at gjøre Følelsen bestemtere og
herligere. Ved disse Forsøg kan Forholdet til en
bestemt Gjenstand kun være noget Tilfældigt, i
Begyndelsen ofte kun en Indbildning, og altid
noget høist Forgjængeligt — ligesaa forgjængeligt
som Følelsen selv, der snart viger for en klarere
og inderligere. Saaledes finder Du det ganske
vist hos de modneste og mest dannede Mennesker,
der smile over deres første Kjærlighed som over
en barnlig og løierlig Begyndelse og ofte leve
ganske ligegyldige hen ved Siden af den
formentlige Gjenstand. Efter Sagens Natur maa det
ogsaa være saaledes, og her at fordre Troskab
og ville stifte et varigt Forhold var en ligesaa
skadelig som tom Indbildning.»
Schleiermacher advarer derfor mod, hvad han
kalder Hjernespindet om den første Kjærligheds
Hellighed. «Tro blot ikke, at Alt beroer paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
