Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der begynder med en Thyrsusstav og ender med
et Kors, som bestaaer af en Gaffel og en Kniv,
han siger: «Arabesken, denne Liniens harmløst
musikalske Vuggen sig i sig selv, er den
menneskelige Phantasies ældste og oprindeligste Form.
Dens Contourer ere ikke mere bestemte end
Aftenhimlens Skyer.»
Ordet er slaaende, ifald det kun ei forstaaes
om Phantasien overhovedet, men om Romantikernes
Phantasier. Tiecks Lyrik ligner Goethes, som
Skyer i Horizonten ligne faste Snebjerge.
Overfor den romantiske Lyrik staaer Betragteren som
Polonius overfor Skyen i Hamlet: «Den seer næsten
ud som en Kamel. — Ja paa Ære den ligner en
Kamel. — Jeg synes, den ligner en Væsel. —
Bagtil seer den ud som en Væsel. — Eller som
en Hvalfisk? — Præcis som en Hvalfisk.» Hos
Novalis er Kunstformen endnu i Digtene høist
solid og bestemt, hos Tieck udviskes og svømmer
Alt i Formernes Taage og Damp, der skal svare
til det Anelses fulde og hemmelighedsfuldt Inderlige
som Indhold. Kunstværket fastholdes i sin første
embryoniske Tilstand som Taagekugle. Phantasien
i denne elementære Tilstand betegnes som
Urpoesi. For at den bestemt begrændsede
Digtekunst kan føres tilbage til Urpoesien, maa den
faste bestemte Kunstform opløses og sammenæltes.
Ligesom Tieck hos de store Digtere foretrak, hvad
de havde skrevet paa en Tid, da deres Form endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
