Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Violino primo solo.
Hvorledes? Det skulde ikke være tilladeligt
og muligt at tænke i Toner? og at musicere i
Ord og Tanker? o hvor slet stod det sig da ikke
med os arme Kunstnere! hvilket fattigt Sprog!
hvilken endnu fattigere Musik! Tænke I ikke
mange Tanker saa fint og aandigt, at disse i
Fortvivlelse redde sig over i Musiken for
endelig at finde Ro? Hvor ofte efterlader en
hengrublet Dag ikke kun en Summen og Brummen,
der først senere bliver ophøiet til Melodi?
*
Forte.
Alt er færdigt, Decorationen opstillet, Souffleuren
tilstede; der komme heller ikke flere Tilhørere.
Forventningen er vakt, Nysgjerrigheden
spændt; kun faa tænke nu paa Stykkets Ende og
paa, at de da ville sige: Hvad var saa det Hele!
Pas paa! thi det maa I, for ikke at stille Alt
paa Hovedet, men passer heller ikke altfor meget
paa, for ikke at see og høre Mere, end man har
villet vise Jer — Pas paa! men pas paa den rette
Maade paa! hør efter og giv Agt! giv Agt og
hør! hør! hør!! hør!!! [1]
De seer, at Kierkegaard med sin bekjendte
Afhandling om Don Juan, i hvis Slutningschor
man troer at kunne gjenkjende Commandantens
[1] Tieck V. 285.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0152.html
