Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud paa at skildre de berømte italienske Mesteres
Storhed og sjælelige Høihed. Han forherliger
f. Ex. Leonardo, dog ikke efter hans Eiendommelighed,
ikke som dette bestemte Individ eller
gjennem kunstforstandig Kritik, men under Titlen:
«Mønsteret paa en kunstrig og tilmed høilærd
Maler, fremstillet i Leonardo da Vincis Liv», og
Afhandlingen indledes med disse sværmeriske Ord:
«Den Tidsalder, da Malerkunsten gjenopstod i
Italien, har bragt Mænd til Verden, til hvem
vor Tid med Rette burde see op som til Helgene
i Glorien.» Hvor overordentlig lidet helgenagtigt
Italiens store Kunstnere under Renaissancen netop
efter Vasaris Skildring af deres Levnetsløb levede,
det oversees helt. Lige i sin allerførste Spire er
den romantiske Kunstanskuelse forgiftet af
Følelsesreactionen, og idet Kritikeren folder sine
Hænder for at tilbede, glemmer han at aabne sine
Øine for at see.
Mellem disse Stykker indfletter Wackenroder
nogle Linier, der bære Overskriften: «Længsel
efter Italien», hvori den Opfattelse af Italien
første Gang kommer frem, som senere bliver den
gjennemgaaende og obligate. Det at længes efter
Italien og at elske Italien bliver som bekjendt
en aldeles bestemt Paragraph i en ægte
Romantikers Katechismus. Den ægte Romantiker
foragter Enhver som aandløs, der ikke priser Italien
og Rom. I Poesien gav denne Længsel sig Luft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
