Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantikens Forhold til Kunsten. Landskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smilte i det friskeste Grønt. Horizonten
smykkede sig med alle Nuancer af Blaat, og fra
Havets Mørke vaiede utallige brogede Vimpler
fra talrige Flaader. Her saa man et Skibbrud
i Baggrunden, foran det et muntert Gjæstebud, hist
det skrækkeligt skjønne Udbrud af en Vulkan,
en Jordrystelses Ødelæggelser og i Forgrunden et
elskende Par under skyggende Træer skjænkende
hinanden de sødeste Kjærtegn; til Siden et
frygteligt Slag og midt i det et Theater fuldt af de
latterligste Masker: paa den anden Side i Forgrunden
et ungdommeligt Lig paa en Baare, som
en utrøstelig Elsker fastholdt, og de grædende
Forældre ved Siden af; i Baggrunden en elskelig
Moder med sit Barn ved Brystet og Engle
hvilende ved hendes Fødder og kiggende frem af
Grenene over hendes Hoved.»
Hvilket Potpourri! Over alt dette ligger saa
det uundgaaelige, lysegule Skjær fra alle Elskendes
Ven og Velynder, Beskytter og Røber, Romantikernes
høieste Trøst og Guddom: Manden i Maanen;
det er Romantikernes sande Frelsermand. Hans
runde Physiognomi, hans høire og venstre Profil
have al den Tydelighed, som et romantisk
Physiognomi overhovedet modtager. Det er hans
gule Livree, som alle Romantikens Riddere bære.
Og en større Maaneskinsridder end Frants
Sternbald skal man søge om.
Jeg vilde ønske, siger han, at jeg kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
