Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan faae noget saadant Pirrende og Piquant i
alle Kunster. Naar f. Ex. paa et antikt Basrelief
en Herme eller et andet Gudebillede af Sten
er fremstillet, naar et Maleri forestiller et
Maleratelier eller et Værelse, hvori der hænge
Malerier, saa er det ligesom stærkere antydet, at
Basrelief’et ikke selv vil gjælde for Sten, at
Maleriet ikke selv vil være Maleri, og af samme
Art er Virkningen, naar i en Comoedie en eller
anden af Personerne f. Ex. udbryder: «Antager
Du mig for en Theateronkel?»
Endnu skarpere Lys falder der over Theaterillusionen,
eller rettere endnu mere bringes den i
Glemme, naar i et Stykke selve de optrædende
Personer udføre en Comoedie, som i Shakspeares
Hamlet eller Sommernatsdrømmen. At de, som
ikke deltage i dette Skuespil, ogsaa spille Comoedie
synes da besynderligt eller umuligt. Illusionen er
da her kunstigt forøget og dog samtidigt formindsket,
idet Opmærksomheden henledes paa den.
Det er tydeligt nok, at denne Leg med Illusionen
er slaaet stærkt ned i Tieck og maatte gjøre
det. Da det er Illusionen, som gjør Kunsten
til Virkelighed og Alvor for Beskueren, er det
gjennem Brud paa Illusionen, at han ret for
Alvor føler Kunsten som frit vilkaarligt Spil.
Tieck driver da ironisk Gjæk med Alt, hvad
man pleier at lade uomtalt for ikke at forstyrre
den. I «Der gestiefelte Kater» spørger Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
