Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Eventyr «Sphinxen» og andre i den
saakaldte Callot-Hoffmannske Maneer. Dog, som
allerede sagt, Romantiken nøies ingenlunde med saaledes
at strække og at flække Jeget, at fordele det i
Tid og i Rum, den opløser Jeget i dets
Bestanddele, tager Stykker ud af det, føier Stykker
til det, tumler det med fri Phantasi. Dette er et
af de Steder, paa hvilke Romantiken er dybest.
Her staae vi ved Romantikens Psychologi. Den
er sand og dyb; men ensidig. Romantiken
dvæler paa dette Punkt altid ved Tingenes Natside,
ved Nødvendigheden, indeholder intet befriende
eller opløftende Træk.
I gamle Dage betragtede man Jeget, Sjælen,
Personligheden som et Væsen, hvis Egenskaber
var dets saakaldte Evner og Kræfter. Ordet:
Evne og Kraft betyder jo imidlertid kun, at jeg
har Muligheden til visse Begivenheder, at see,
at læse o. s. v. Mit sande Væsen bestaaer ikke
af Mulighederne, men af disse Begivenheder selv,
af mine virkelige Tilstande. Det Virkelige i
mig, det er en Serie af indre Begivenheder.
Mit Jeg dannes for mig af en lang Række
Billeder og Ideer, der for mig staae som indre.
Af dette Jeg taber jeg stadigt og dagligt Noget.
Glemselen sluger uhyre Partier deraf. Af alle
de Ansigter, jeg igaar og iforgaars saa paa
Gaden, af alle disse Sandsninger, der vare mine,
har jeg idag neppe en eller to tilbage. Gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
