- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
210

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Romantisk Reflexion og Psychologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Takken. Han voxer i Storhed, han bliver en mægtig
Mand, bliver Førsteminister, indtil han tilsidst
ender sine Dage ved at drukne i en Toiletgjenstand.
— Den symbolsk-satiriske Snært ufortalt
har Digteren her moret sig med at paaføre Individet
Eiendommeligheder, som tilkom Andre, altsaa med
at ophæve Individets Form og Begrændsning. I
lignende satirisk Øiemed, med sindrigere men
plumpere Benyttelse anvender Hostrup dette Motiv i sit
Lystspil «En Spurv i Tranedands», hvor der bestandig
af Enhver tillægges den pudserlige Skrædersvend
de Egenskaber, som den Paagjældende personligt
skatter høiest.

Og som Romantiken nu her morer sig med
Additionen, saaledes har Subtraction fra
Individualiteten da nødvendigvis ogsaa sin store
Tiltrækning for den. Den berøver Individet
Eiendommeligheder, som ellers netop synes at høre mest
organisk sammen med det; dem løsriver den og
deler saaledes Individualiteten, som man deler lavere
Organismer f. Ex. Orme i større og mindre
Halvdele, der begge leve. Den berøver f. Ex.
Individet dets Skygge. I «Peter Schlemihl» af
Chamisso knæler jo Manden i den graa Frakke ned
for Peter og vikler med beundringsværdig
Behændighed hans Skygge fra Hovedet til Foden
løs fra ham og fra Græsset, ruller den sammen
og stikker den til sig — og Fortællingen lærer
os, hvilke Gjenvordigheder en Person, der har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free