Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Rette modsatte Kirkens vise Overhoved sig
en fræk Uddannelse af de menneskelige Anlæg
paa den hellige Sandses Bekostning og utidige
farlige Opdagelser paa Videnskabens Omraade.
Saaledes forbød han Tænkerne offentligt at
paastaae, at Jorden var en ubetydelig Vandrestjerne;
thi han vidste vel, at Menneskene med Agtelsen
for deres Bolig og deres jordiske Fædreland
ogsaa tabe Agtelsen for deres himmelske Hjem og
Slægt og foretrække den indskrænkede Viden for
den uendelige Tro og vænne sig til at foragte alt
Stort og Vidunderligt og betragte det som død
Lovvirkning.»
Man bør ikke spørge sig selv, om det er
Per Degn eller Novalis, man hører. Man bør
fatte Digterens Conseqvents. Poesien, som førte
Schiller til Hellas, fører ham til Inqvisitionen og
bringer ham til som Joseph de Maistre efter ham
at tage dens Parti mod Galilæi.
Om Protestantismen siger han: «Denne store
indre Spaltning, som ødelæggende Krige ledsagede,
var et mærkværdigt Tegn paa Culturens Skadelighed
— idetmindste paa den temporære Skadelighed
af et vist Culturtrin. Protestantismen adskilte
det Uadskillelige, delte den udelelige Kirke
og rev sig formastelig ud af den almindelige
kirkelige Forening, ved hvilken og i hvilken alene
den ægte varige Gjenfødelse var mulig. Religionsfreden
blev sluttet efter ganske feilagtige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
