Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man kvæles? Ligner dette Gemyt saa ikke en
underjordisk Bjergmandsgrube? De kjender Novalis’s
Sympathi for Bjergmandslivet, i hvilket røde osende
Lygter skulle erstatte Dagens Lys. Og hvad
kom der ud af det Hele, hvilket Foster opstod
af hin en elskende Guds og en ung overrasket
Kirkes Omfavnelser? hvad Andet end en nyfødt,
en gjenfødt Reaction, der i Frankrig gjenindsætter
Katholicismen og efter Napoleons Fald Bourbonerne,
og som i Tydskland fører til hint afskyelige
Tyranni, der gav Pietismen den samme Indflydelse
som Katholicismen havde i Frankrig, jog de bedste
Skribenter i Landflygtighed og romantisk bevæget
sysselsatte sig med Fuldendelsen af Køllner Dom,
som Julian, Romantikeren paa Thronen, i Oldtiden
havde sysselsat sig med Gjenopførelsen af Templet
i Jerusalem. Digteren havde villet føre Alt
tilbage til den indre Verden. Den indre Verden
optog Alt, Revolutionens og Contrarevolutionens
Kræfter. I den laa alle Aandens Løver bundne,
i den laa alle Historiens titaniske Magter
indesluttede, ja bedøvede i en Valmue-Atmosphære.
Det blev Nat omkring dem, de følte Mørkets og
Dødens Veltyst, de levede endnu kun et Planteliv
som Syvsovere, og forstenedes til Slutningen
helt. I den indre Verden laa alle Aandens
Rigdomme, men som døde Skatte og hvilende Masser,
som sindrige efter Mathematikens Love formede
Krystaller omtrent som Guldet og Sølvet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
