Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han for en Brochures Skyld dømt til at stilles i
Gabestokken, efter at begge hans Øren vare bevne
skaarne af. Dommen blev exeqveret. I Gabestokken
stilledes paa den Tid Forbryderen med
Hovedet ud igjennem en Aabning, saa han ikke
kunde bevæge det — og nu overlodes det til
Mængden at være Profos; man bombarderede den
Udstillede med raadne Æbler, Kartofler, Appelsiner
og deslige. Men da Dagen kom, og da De Foes
blege, mishandlede, lemlæstede Ansigt drivende af
Blod viste sig i Gabestokken for den forsamlede
Pøbelflok, da, saa underligt det lyder, blev der
en Dødstaushed. Ingen kastede noget Æble,
Ingen raabte et eneste forhaanende Ord. Man
kjendte altfor godt De Foe. Men En af Hoben
lod sig hidse i Veiret og satte en Krands om
den Lemlæstedes Pande. — Jeg læste det som
Dreng, men dette Billede brændte sig ind i min
Sjæl, og jeg tænkte dengang ved mig selv, at
saaledes maatte Sandheden rimeligvis see ud.
Jeg tænkte: Hvis et Menneske nogensinde fandt
en saadan stakkels forhaanet og mishandlet
Sandhed i Gabestokken, da maatte det være et stort
Øieblik i hans Liv, naar han kunde nærme sig
og lægge den Krandsen om Panden. — Det har
Shelley gjort, men Novalis ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
