- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
249

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for denne Roman er den moderne Tids Hovedroman
«Wilhelm Meister», og man kan tydeligt
forfølge den aandelige Proces, ved hvilken
«Wilhelm Meister» langsomt omsmeltes til «Heinrich
v. Ofterdingen». Wilhelm Meister handler ikke,
han dannes. Han stræber ikke, han længes. Han
jager efter Idealer og søger dem først ved
Theatret, saa i Virkeligheden. Ogsaa Wilhelm Meister
er et Foster af Gemyt. Det er Gemyttet, som
omspænder alle de her optrædende Personer. Ikke
blot at disse Personer selv ere sjælfulde som i
saamangen moderne engelsk Roman, af Dickens
f. Ex.; men der er ligesom Sjæl i den særegne
dæmpende og fortonende Atmosphære udenom
Personerne, intet Træk staaer realistisk krast eller
bestemt, Gemyttets Børn have bløde Contourer.
Heiberg har engang sammenfattet den Goetheske
Verdensanskuelse, hvortil han selv slutter sig, i
denne Sætning: Goethe er hverken umoralsk eller
irreligiøs, som man siger, men han viser, at der
ingen absolute Pligtregler gives, og at vi bør
indordne vor Religion under vor Poesi og Philosophi.
Det Originale i Wilhelm Meister er da, at den stive
Skole- eller Lærebogsagtige Sædelighed, de
spidsborgerlige Moral- og Retskaffenhedsregler her ere
omformede saaledes, at det Moralske ikke mere
udgives for at være den absolute Livsmagt, men
sees som et betydningsfuldt Princip i Livet, som
en af flere berettigede og beherskede Magter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free