Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Utroskab fra Faderens Side. Hende har den
yppige Ginnistan, Phantasien, Maanens Datter født.
Ved Siden af disse Skikkelser staaer som
Husaltrets Vogterinde Sophia, den himmelske Visdom.
Fabel kalder sig Sophias Guddatter. Men fjendtlige
Magter vinde Overhaand i Huset. Medens Kjærligheden
og Phantasien gaae sammen paa Reiser,
indvikler Skriveren Tyendet i en Sammensværgelse.
Skriveren er Prosaens Aand, den indskrænkede,
forstandsstolte Oplysning; han skildres
som bestandig skrivende. Naar Sophia da dypper
det Skrevne i en Skaal, der staaer paa Alteret,
bliver stundom en lille Smule af det staaende,
stundom udslettes Alt. Rammer nogle Draaber
fra Skaalen ham, falder en Mængde Tal og
geometriske Figurer ned, som han med megen Iver
trækker paa en Traad og binder sig til Prydelse
om den magre Hals. Skriveren er Novalis’s Nureddin.
Ved hans Anslag blive Faderen og Moderen
bundne, Alteret nedbrudt. Til Lykke er
Fabelen undkommen. Den kommer først ned i
det Ondes Rige, hvor de dødbringende Parzer
huse, men de formaae ikke at gjøre den Noget.
Den dræber det Onde, idet den giver dem til
Pris for Tarantlerne, det vil sige Lidenskaberne.
Nu er Tid og Dødelighed ophævet. «Hørret er
spundet op, det Livløse er atter besjælet, det
Levende vil regjere». I en almindelig Verdensbrand
lider Moderen, Hjertet, Flammedøden; i Baalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
