Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Længselen; den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lader ham forudane sit Digterlivs hemmelige Lykke
og viser ham i Form af en vidunderlig blaa Blomst
hans Kjærligheds Maal. Nu træder han ud i
Verden. Med Moderen og i Selskab med Kjøbmænd
drager han til sin Bedstefader paa mødrene
Side i Augsburg. Mange brogede Livsbilleder
træde ham imøde paa Veien; de ere bestemte til
i Forening med hans Ledsageres Fortællinger at
udvide hans Synskreds og udvikle den Poesi, der
slumrer i hans Sjæl. Thi al deres Tale dreier
sig om Poesi og Digtere, de fortælle ham
Arionssagnet og Folkeeventyr, i hvilke Digteren stilles
i Rang med Kongen, og philosophere overhovedet
over Poesien og Kunsten, ikke som Kjøbmænd
fra Middelalderens mest barbariske Tid, men som
Romantikere fra 1801. En af dem giver f. Ex.
følgende pantheistiske Forklaring af Menneskets
Drift til bildende Kunst: «Naturen vil selv have
Nydelse af sin store Kunstmæssighed, og derfor
har den forvandlet sig til Mennesker, i hvilke
den nu selv glæder sig over sin Herlighed,
udsondrer det Behagelige og Elskelige ved Tingene
og frembringer det for sig alene paa en saadan
Maade, at den paa mangfoldig Vis og overalt og
altid kan have og nyde det.»
Paa en Ridderborg møder Heinrich en østerlandsk
Kvinde, der erindrer ham om den krigerske
Modsætning imellem Vesten og Østen, som den da i
Middelalderen bevægede Tiden. Det er interessant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
