Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stoffet; da de søgte det almindeligt Forstaaelige,
kom de ofte til at nivellere Høit og Lavt i en
gjennemgaaende Middelmaadighed. En vis ulastelig
borgerlig Vandel blev deres moralske Ideal,
som i Sammenligning med den gamle Troesinderlighed
syntes ringe og fladt. De beraabte sig
gjennemgaaende paa Lessing som deres store Mand
og mente at have Traditionerne fra hans
Virksomhed for sig. Man begriber let, at de vendte
sig polemisk mod Goethe, som Lessing selv havde
gjort det, og at de overhovedet maatte have en
høist indskrænket Opfattelse af Phantasiens
Betydning og Værd. For dem var den den ydre
Nyttes Træl, og havde kun Værd som Moralens
Organ.
Spot over denne Publicums moralske Tendents
finder De rundt omkring hos Tieck. Saaledes
f. Ex. i «Den bestøvlede Kat». Katten, Hinze,
gaaer om Aftenen om i vemodige Tanker. Han
begynder at synge en Jægersang, en Nattergal
slaaer i en nærstaaende Busk. «Den synger
fortræffeligt, siger han, denne Skovens Sangerske,
hvor delicat maatte den ikke smage! — Jordens
Store ere dog ret lykkelige, at de kunne spise
saamange Nattergale og Lærker, de lyste, vi
stakkels simple Folk maa nøies med Sangen, med
den skjønne Natur, med den ubegribeligt søde
Harmoni. — Det er fatalt, at jeg ikke kan høre
Noget synge, uden at faae Lyst til at spise det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>