Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frihed, Villien til Uafhængighed, Kamp ikke blot
i Tydsklands men i Menneskehedens Navn for
disse store almenmenneskelige Goder.
Allerede i Fichtes Taler kan denne Dobbelthed
spores. Han havde sagt, at kun det Folk,
som var et Urfolk og forstod sin egen Aands
Dybder, sit eget Sprog, ɔ: sig selv, kunde være
frit og være Verdens Befrier, og, tilføiede han,
dette Folk er Tydskerne. I disse Ord lurer
det germaniske Nationalhovmod, og snart fik dette
Sædekorn Væxt. Den frie og lyse, ungdommelige
og sunde Frihedsbegeistring fik sit Udtryk i
Theodor Körners heltemodige Lyrik. Det var
Schillerske Strenge, som her bleve anslaaede, og den
nye Tids levende Genius, som gjennem dem greb
alle Hjerter. Men Begeistringen for Fædrelandet
blev hos en Gruppe af andre Digtere til Sværmeri
for det tydske Rige og den tydske Keiser,
ɔ: for Middelalderens Tydskland, og man gav sig
til at besynge Fortidens Herlighed. Max v.
Schenkendorf sang med Vemod:
Die hohen adlichen Gestalten
Am Rheinstrom auf und nieder wallten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
