Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemte kommer, han, vis Magt over Hjertet
ogsaa føles som værende af «særegen, ganske uhørt
Betydning», og fra det Øieblik af evig Hengivenhed
og de ømmeste Kjærtegn! — hvad Andet og
Mere er der i den unge, knibske Ridderfrøken i
det Øieblik, den rette Ridder viser sig i Døren?
— Søkongen Arinbjørn har været Skyld i, at
Otto i det afgjørende Øieblik ved Trolddom gik
glip af sin Elskede og Trylleringen. Han rider
hen ad en øde Vei. Da kommer en vild, brun
Hest travende, som begynder en forbitret Kamp
med Søkongens Hest og kaster den til Jorden,
endnu før Rytteren kan springe af, saa Alt ligger
hulter til bulter og den snøftende Hingst
skaanselsløst hugger ind. Saa klog, saa hengiven er
denne Hest. Er det da underligt, at Otto siger
de ellers utrolige Ord om den: «At denne Hest
seer saa lysebrun ud, gjør den ganske særligt
kjær for mig. Lysebrun er mig en rigtig engleligt
huld Farve; min salig Moder havde saadanne
store lysebrune Øine, og da Himlen saa ud af
dem, forekommer den hele Farve mig som en
lysende Hilsen fra Himlen».
Saaledes culminerer da Ridderromanen i Adelspsychologi
eller Hestepsychologi, hvad i dette Tilfælde
omtrent kommer ud paa et. I «Trylleringen»
holder, som man vittigt har sagt det, Nuancerne i
Charakteristiken af Riddere fra alle Verdens Hjørner sig
til Menneskehedens Urtyper og Solens Schatteringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
