Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Mystiken i den romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Indkapsling af een Form i en anden,
som var saa yndet af Romantikerne fra
Begyndelsen af, har her antaget den Charakter, at
Skallerne bestandig sees som Hylstre uden om et
Mysterium, der søges, det hemmelige Selskabs
Mysterium, til hvilket vi stedse trænge mere og
mere ind, men som samtidigt synes at vige længere
og længere tilbage. Tempelherreordenen har
sine Hemmeligheder, og vi overvære den
omstændelige Indvielse af de Nyankommende i disse. Her
bevæge vi os i underjordiske Grave med colossale
Skeletter, hemmelighedsfulde Bøger og Forhæng,
Sværd og Palmer o. s.v. Indholdet af disse
Mysterier er: «Af Blod og Mørke vælder
Forløsning ud». Men Tempelherreordenen er kun en
Datterloge, Moderlogen «Dalen», som vi i Værkets
anden Del lære at kjende, er i Besiddelse af
alle de høiere Mysterier og den høiere Magt.
Dennes dybeste Mysterium er atter kun
Forsagelsens og Opofrelsens rent negative Idee. Skjulte
Stemmer synge «i en sanglignende, hul Tone»:
Alles ist zum Seyn erkoren,
Alles wird durch Tod geboren
Und kein Saatkorn geht verloren.
Wer durch Blut und Nacht geschwommen
Ist den Aengsten bald entnommen,
Blutiger, sei uns wilkommen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
