Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Formens absolute Ligegyldighed mod
Indholdet, som Romantiken havde proclameret i
Poesien, blev af Gentz praktiseret i Politiken.
Som Kleist er den tydske Mérimée, er Gentz den
tydske Talleyrand. Som moden Mand havde han
kunnet sætte under sit Billede, hvad Metternich
satte under sit: Kun ingen Pathos! Han er den
haandgribelige Personification af den
romantisk-ironiske Genialitet, «Lucindes» incarnerede Aand.
Typisk bliver han først efter sit 40de Aar, da
paa de napoleontiske Kriges og Omvæltningers
Tid Diplomatiets Virksomhed fulgte, og da
Løsenet blev Reaction, det vil sige Ro, Ro for
enhver Pris, Slukning af alle Europas Ildebrande,
Hvile, dyb Hvile for alle Europas Trætte og
Syge og Reconvalescenter, og da al Bestræbelse
derfor som i en Sygestue gik ud paa at bringe
Urostiftere af Veien og saa lydløst som muligt
forhindre Larm og Spektakel. «Gentz forstod,
siger Gotschall, at give den officielle Publicistik
hin usigelige Fernis, hin classiske Glathed, hin
olympiske Høihed, der urørt af de Dødeliges
Skjæbner ikke lod nogen Draabe Nektar og
Ambrosia gaae tilspilde af Gudeskaalen, om saa end
Blodet flød i Strømme i de lavere Regioner.
Denne fornemme Gliden hen over de smaa
Anstød, ved hvilke Nationer splittedes og knustes,
gav Datidens absolutistiske Congrespolitik et blidt
gratiøst Udtryk. Man hørte kun Pustet, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
