Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfordrer ham til at tilstede Pressefrihed —
Pressefrihed, som han selv ikke mange Aar efter
betegner som Ophavet til alt Ondt. Den loyale
Goethe var høist forbauset over dette Forsøg paa
ligesom at ville «aftrodse» sin Souveræn Noget,
og da Kongen ignorerede Brevet, lod Gentz det
hurtigt falde, og sørgede kun for at bringe det i
Forglemmelse. Fra nu af er det, at han bliver
betalt af den engelske Regjering: han sælger sig
just ei, men han bliver regelmæssigt og rundeligt
betalt, belønnet for sin politiske Virksomhed i
Englands Interesse. Og han behøvede Penge.
Haand i Haand med høit Spil, stadigt forviltret
Samliv med Skuespillerinder og Dandserinder,
uophørlig Nattesvir komme Anfald af Sentimentalitet
og, som han skriver, «ein halbes, zwar artiges,
doch wüstes Leben» med hans egen Kone. April
1801 noterer han i sin Dagbog: «dyb Rørelse
over en Hunds Død». Under en Reise til Weimar,
hvor han træffer alle Tidens poetiske Storheder,
lærer han Digterinden Amalie v. Imhof at
kjende, fatter en lidenskabelig Kjærlighed til
hende, og samtidigt de bedste Forsætter om at
forbedre sit Levnet. Hen neppe hjemkommen til
Berlin, skriver han: «Effekt af Forsætterne i
Weimar. 23. December tabte jeg Alt, hvad jeg havde,
i Hazardspil.» Han skriver endnu nogen Tid
Breve paa 6 til 8 Ark til Amalie v. Imhof, saa
bliver han rasende forelsket i Skuespillerinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
