Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som til de faa Udvalgte, i hvem han seer Folkets
Skjæbne. Hans Fortale til de politiske Fragmenter,
hans Proclamationer og Krigsmanifester,
ere skrevne med kraftig Lidenskab, i en flydende,
pompøs, men mandig Stil, hvis rhetoriske Sving
er bredt, men aldrig smagløst. Selv Slagene ved
Ulm og Austerlitz knuste ham ikke. Men med
dyb Sorg iagttager han i Preussen før Slaget ved
Jena det hele preussiske Væsens Elendighed.
Medens Johannes v. Müller og Andre, paa hvem
han havde stolet, lade sig smigre og vinde af
Napoleon og falde fra, bliver han alene ubøielig
og fast, og taler i det berømte Brev til Müller
med blodigt revsende Haan om dem, «hvis Liv
er en uophørlig Capitulation.» Men da i Aarene
1809 og 1810 Ævret var opgivet i Østerrig, og
som det almindeligt gaaer i Landene, Letsindigheden
og Nydelsessygen steg til sit Høieste med
Nederlagene og Ulykken, var ogsaa Gentz saa
dybt nede i de bedøvende Nydelsers Hvirvel, at
hans ødelagte Formuesomstændigheder lode ham
see Forbindelsen med Metternich som den eneste
frelsende Planke i Skibbrudet. Indflydelsen fra
den Mand, som Talleyrand kaldte «Ugepolitikeren»,
fordi hans Synskreds ei rakte videre end en Uge
frem, og hvem en anseet Russer har kaldt «lakeret
Støv», var ikke til Baade for en Charakter som
Gentz’s. Fra nu af begynde i hans Breve Klagerne
at lyde over «en sjælelig Slaphed, Modløshed,
Tomhed, Indifferens», som han før hverken kjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
