Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Romantisk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinde; men hendes Hjerte er paa ingen Maade
slet: i denne Henseende gjør man hende Uret.
Hun er forbausende aandrig, især naar hun ikke
stræber at være det. Da vi hverken i Theologi
eller i Politik just ere af samme Skole, have vi
i Schweiz givet Scener, man kunde døe af Latter
over, dog uden nogensinde at blive Uvenner.»
Det afgjørende Træk i De Maistres politiske
Grundanskuelse er, at han virkeligt og
bogstaveligt troede paa Forsynets Regimente paa Jorden.
Thi vel træffer man ofte nok Mennesker, der sige,
at de troe derpaa, men det er sjeldnere, at man
træffer nogle, der i alle deres Handlinger eller
alle deres Domme bære sig ad, som om de troede
paa Forsynet. For ret at faae Indtryk af denne
hans Tro, bør man læse hans «Considérations sur la
France», der udkom 1797, dette mærkværdige Skrift,
i hvilket han forudsiger Restaurationen endog i
Enkeltheder. En af hans Yndlingssætninger var:
»Verden er fuld af retfærdige Straffe og
Dødsdomme, hvis Udøvere ere meget skyldige». Han
var af Naturen ikke Handlingens men Betragtningens
Mand, og som handlende og i sine Principer
for Handling ikke uden Moderation. Han
siger f. Ex., at hvis han var Minister for en
Nation, der ikke vilde vide af Jesuiterne, vilde han
ikke raade til deres Tilbagekaldelse, men
definerer saa rigtignok Nationen som Foreningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>