Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævner hans Navn, som Ingen lægger Mærke til:
Maximilien Robespierre. Han bestiger Tribunen
og siger kort og skarpt: «Jødernes Laster ere en
Følge af den Fornedrelse, hvori I have holdt dem.
De ville blive gode Mennesker, saasnart de have
nogen Nytte af at være det.»
Men han er den eneste i hele Forsamlingen,
der taler for Forslaget. Charakteristisk nok
indbefattede det Protestanter, Skuespillere og Jøder
under Et. De to første Klassers Menneskerettigheder
bleve anerkjendte; men da Mirabeau indsaa
Umuligheden af Forslagets Fremme for Jødernes
Vedkommende, lod han Behandlingen af dette
Punkt blive udsat paa ubestemt Tid. To Aar
gaae hen. I Aaret 1791 fornye Jøderne deres
Ansøgning. Men hvilken Forandring i Tonen!
Slavens ydmyge Bøn er bleven til Mandens
bestemte og skarpe Fordring. Man appellerer ikke
mere til de Herskendes Naade, men støtter sig til
en Bevisførelse. Jeg anfører Slutningen:
«Hvis der var en Religion, hvis Bekjendere
ikke knude være Borgere, mens Bekjenderne af
andre Religioner kunde være det, saa vilde disse
være herskende Religioner; men der gives ingen
herskende Religion, da alle have lige Rettigheder.
Hvis man negter Jøderne Borgerrettigheder, fordi
de ere Jøder, straffer man dem, fordi de ere fødte
i en bestemt Religion. Men i saa Fald existerer
der ingen Religionsfrihed, siden Tab af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
