Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
give efter eller tilstaae, at deres Opposition var
foraarsaget af Havesyge. Men man rørte ved
deres Disciplin og skatfede dem saaledes et
Paaskud til Modstand. Enhver Modification af
Cultus’ens ydre Former gav dem Anledning til at
udskrige, at Religionen var rokket i sin Grund.
De lavere Geistlige vovede da saa godt som
aldrig at aflægge Ed paa Constitutionen. Gjorde
En det, saa blev den ringe Løn, han modtog af
Staten, sammenlignet med Judas’s Blodpenge, og
det skjøndt det tidligere fandtes ganske i sin
Orden, at Biskopperne besadde Paladser og
Haver og havde enhver Art Livsnydelse til deres
Raadighed, medens den lavere Geistlighed paa
samme Tid blev formeligt udhungret.
Den eneste, der uden at være hverken Voltairianer
eller Jansenist, deltog i Discussionen
om Kirkens Constitution, var Robespierre. Han
fremhævede Rousseaus «civile Religion» (Contrat
social 4,8) hvis Dogmer ere «Existentsen af en
mægtig, intelligent og alvidende Guddom, et
tilkommende Liv, de Retfærdiges Belønning, de
Ondes Straf, den sociale Contracts Hellighed og
Statens Love». Han var en Ordenens Mand,
ingen Troende. Religiøsitet bestod for ham i
Opfyldelsen af de sociale Pligter. Kleresiet
betragtede han som Magistratspersoner, som verdslige
Embedsmænd. Han anraabte med Rousseausk
Følsomhed Forsamlingen om at understøtte de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
