Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bastard og en utro Hustru, det er en Skandal,
et Attentat paa den offentlige Sædelighed og som
fortjener Politiets Opmærksomhed og strenge
Indskriden.» [1] De tidligere anførte Udtalelser
glødede vel af Forbitrelse, Had og Haan, men de
vare endnu ikke raa. Det var Hævnskrig,
udstødte af den saa længe bagbundne og martrede
menneskelige Fornuft. I Ord som disse skurrer
Raaheden. Og endnu en Forandring er indtraadt.
Den tidligere Undertrykte røber stor Lyst til nu
paa sin Side at optræde som Undertrykker.
Handling fulgte her hurtigt paa Forsæt. «Man
hengav sig, siger Mercier i «Le nouveau Paris»,
til Nedbrydelsen af den gamle Cultus ikke med
Fanatismens Raseri, men med en Spot, en Ironi,
en saturnalsk Lystighed, som maatte forbause
Iagttageren.» Der blev holdt formelig Razzia i
alle Kirker. En Deputation meddelte Conventet,
at den havde tilladt «den brune Marie» (et
mirakelgjørende Billede) at lægge sig til Ro efter
al den Uleilighed, hun havde havt med i 1800
Aar at holde Verden for Nar.» Altrene bleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
