Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaaet. Da Mystikeren Saint-Martin kort før
Revolutionen opstillede sin hemmelighedsfulde Lære
om den hellige Treenighed (Ternaire): Frihed,
Lighed og Broderskab, der altid havde existeret
og evigt vilde existere, anede han ei,
at der imellem disse Principer kunde udvikle sig
en Spaltning og en Kamp. Voltaire siger etsteds:
«Man har gjort fuldstændig Ret i at lade
Treenigheden udgjøre een Gud; thi var der tre, vilde
de komme op at slaaes». Saint-Martins Ternaire
udlod i 1793 de Modsætninger, den skjulte i sit
Skjød.
I April Maaned 1793 udkom den nye Erklæring
af Menneskerettighederne, som Robespierre havde
forfattet og faaet Jacobinerne til at vedkjende sig
som Program, og i samme Maaned forekom midt
under den voldsomme Strid mellem Robespierre
og Vergniaud den modsatte Leirs Project til en
Constitution, forfattet af Condorcet, Barère,
Thomas Payne, Pétion, Barbaroux, Sièyes o. fl.,
redigeret af Condorcet.
Lægger man disse to Udkast ved Siden af
hinanden, da har man i Spiren de to Doctriner,
som Kamp om Herredømmet i Fremtiden var
forbeholdt, Liberalismen og Socialismen, hin
stammende fra Voltaire, denne fra Rousseau. Da begge
de to Programmer Punkt for Punkt definere samme
Gjenstande, falder Modsætningen i Øinene med
en Klarhed som ellers ingensteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
