Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marsmarken. Conventet var paa sin Gang omgivet
af et trefarvet Baand, der blev baaret af
Børn, Ynglinge, Mænd og Oldinge, smykkede efter
deres Alder respective med Violer, Myrter, Eg
eller Vinløv. Ethvert af Conventsmedlemmerne
bar et trefarvet Skjærf og en Bouquet af Ax,
Blomster og Frugter. Da Conventet havde taget
Plads øverst paa Høien, foregik en efter alle
Øienvidners Udsagn om end theatralsk dog i høi Grad
imponerende Scene. Anraabelsen af den Evige
blev udsunget af Tusinder af Stemmer. De unge
Piger strøede Blomster, de unge Mænd svang deres
Vaaben og svor at frelse Frankrig og Friheden.
En Ceremoni i Tidens naive Smag kronede Festen.
Maleren David havde paa Festpladsen opført en
Gruppe af Uhyrer: Atheismen, Egoismen, Uenigheden
og Ærgjerrigheden, hvilke slemme Væsener
fra nu af for evigt skulde være udryddede af
Verden. Robespierre greb en Fakkel og svingede
den imod de terpentinbesmurte Monstra; de brændte
op, og en uforbrændelig Statue af Visdommen viste
sig i deres Sted. Ved en besynderlig Skjæbnens
Ironi var denne Statue bleven fuldstændigt
sværtet af Flammerne og Røgen.
Festen for det høieste Væsen er et naivt,
men uhyklet Udtryk for det 18de Aarhundredes
Religiøsitet. Robespierre havde fuldstændig Ret i
at beklage, at Rousseau ikke oplevede denne Dag;
det havde været en Fest efter hans Hjerte. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
