Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for fuldstændig Adskillelse af Kirke og Stat.
I deres Øine var det det eneste Middel til at
berolige Sindene og frede Landet. Allerede til
den lovgivende Forsamling havde en Præst stillet
det Forslag, at Staten ikke mere skulde lønne
nogen Cultus. Men man var da for lidenskabelig
til at ville lade være at tage Parti. Man
haabede, som det ofte blev udtalt, ved Hjælp af
almindelig Undervisning «at tilintetgjøre alle
Sekter». Man indbildte sig, at Dogmernes Tid var
omme, at den Tid var kommen, da, som Amerikaneren
Jefferson har skrevet, Christi vidunderlige
Undfangelse i en Jomfrus Skjød vilde blive
sat i Klasse med Minervas underfulde Undfangelse
i Jupiters Hoved. I en Rapport under
Conventet hed det: «Snart vil man kun lære
hine absurde Dogmer, disse Frygtens og
Vildfarelsens Børn at kjende for at ringeagte dem.
Snart vil Sokrates’s, Marcus Aurelius’s og
Cicero’s Religion være Verdens.» Og da Madame
Roland i sine Memoirer kommer til at bruge
Ordet Katechismus, anseer hun det for nødvendigt
at forklare det for Efterverdenen. Hun skriver:
«Med den Fart, hvormed Verden nu gaaer frem,
er det sandsynligt, at de, som læse dette, ville
spørge, hvad dette Ord betyder, jeg vil derfor
forklare dem det.» [1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>