Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svaret: «Det var en kjøn Capucinade; der manglede
kan den Million Mennesker, der har ladet
sig slaae ihjel for at bryde det ned, som De
gjenopfører.» Og Delmas udtalte i disse Ord
kun Generalernes almindelige Stemning. Allerede
i November 1801 havde der vist sig en almindelig
Forbitrelse i Hæren ved Tanken om en Forsoning
med Kirken: Mænd, der stode Bonaparte
saa nær som Lannes og Augereau havde i de
drøieste Udtryk givet deres Harme Luft overfor
ham i Anledning af Udsigten til, at de skulde
komme til at vise deres Uniformer i en Kirke,
og blandt Soldaterne hed det almindeligt, at
aldrig havde de franske Faner været bedækkede af
saamange Laurbær som siden de ikke mere bleve
velsignede. Da Generalerne nu modtoge en bestemt
Ordre til at indfinde sig i Notre-Dame, sendte
de Augereau som deres Repræsentant til Tuilerierne
for indstændigt at udbede sig Fritagelse for
at møde; men til ingen Nytte.
Og hos alle offentlige Myndigheder var
Stemningen den samme. Projectet til Concordatet
havde mødt en enstemmig Modstand. Udenrigsministeren
Talleyrand fraraadede dette Skridt med
Haardnakkethed. Som fordums Prælat blev han
selv personlig ramt af Concordatet, og med sit
politiske Skarpblik forudsaa han dets skjæbne
svangre, frygtelige Følger for Frankrig som Stat.
En kold Taushed modtog i Statsraadet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
