Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidens bedste Skribenter, bestormede ham med
Bønner om ikke ved et Skridt, der i den Grad
stred imod Tidsaanden, at sætte sin uhyre Magt
paa Spil.
Saa stærke Udtryk vise, hvor sikker man
var paa, at Christendommen maatte betragtes som
død, hvad da ogsaa de tidligere anførte Ord af
Mme Roland bevise.
Var det religiøs Overbevisning, der bevægede
en Aand som Bonapartes til, trods alle berettigede
Hensyn og Forestillinger, i dette Hovedpunkt at
handle det hele intelligente Frankrig imod?
Visselig ikke. Talrige Udtalelser af ham vise, at
han selv befandt sig netop paa deres Side, han
vilde bekjæmpe, hyldende Voltaires og det hele
18de Aarhundredes saakaldte oplyste Deisme. Man
har for at skildre Bonaparte som troende anført
hans Udtalelser til Monge: «Min Religion er
meget simpel,» sagde han til ham. «Jeg betragter
dette saa store, saa sammensatte, saa prægtige
Universum og siger mig selv, at det ikke kan
være Product af Tilfældet, men maa være et Værk
af et ubekjendt, almægtigt Væsen, der staaer lige
saa høit over Mennesket som Universet staaer
over vore skjønneste Maskiner.» Men Voltaire
selv vilde have udtrykt sig ganske saaledes.
Bonaparte fortsatte: «Men denne Sandhed er altfor
kortfattet for Mennesket; det vil om sig selv og
om sin Fremtid vide en Mængde Hemmeligheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
