Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaldte Præsterne, eller som han da sagde, «la
prêtraille» for «imbecile Vrøvlehoveder».
Hans Optræden under Forhandlingerne med
Rom vidner i lige saa høi Grad for hans politiske
Snedighed som mod hans Orthodoxi. Da Consalvi
i Juni 1801 skulde reise til Paris, var han
uforsigtig nok til i et Privatbrev at udtale, hvor
ængstelig han var tilmode ved saaledes at skulle vove
sig ind i Løvens Gab, det nylig mod Religion
og Præstestand saa høist fjendske Arnested for
Revolutionen. Der gaves imidlertid en Art Odins
Ravn, der for Bonaparte gjentog alle den Art
private Skriftemaal. Denne Ravn fandtes paa
Posthuset, hvor Brevet blev aabnet. Bonaparte
indrettede da Cardinalens Modtagelse i nøie
Overensstemmelse med det Indtryk, han herigjennem
fik af hans Personlighed. Det var Aften, da
Consalvi ankom til Paris, men allerede til næste
Morgen blev hans Audients berammet, saa han
hverken kunde faae Tid til at hvile sig efter
Reisens Anstrengelser eller til at raadføre sig
med Pavens Afsendinge. Han blev tidligt om
Morgenen kjørt til Tuilerierne og ført ind i et lille
tomt Værelse, der saa ud som Forstuen til
Førsteconsulens Audientsværelse. Efter temmelig
lang Venten aabnedes der ham en lille Dør, og
gjennem denne træder han til sin Forbauselse ind
i en lang Række af pragtfulde Sale, hvor alle
Statens høiere Embedsmænd, Senatet, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
