Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Autoritetsprincipet. Det gamle Monarchies Etiquette
vendte af sig selv tilbage i det Øieblik, da Religionen
paany blev en Magt i Staten. Man har
betegnet det som Napoleons største og vanskeligste
Bedrift, at han i Frankrig rehabiliterede
Magtideen, som Revolutionen havde miskjendt og
haanet. [1] Man har sagt, at Ingen saa naturligt og
dristigt som han har udfoldet Instinctet og Gaven
til at herske. Man har kaldt ham den personificerede
Magt. Men man burde tilføie, at fra
det Øieblik af, da han ikke vilde nøies med at
være Magten i Kraft af sit Geni og af den nye
Samfundstilstand, der gav Geniet Forrang for
Privilegiet, men vilde gjenoprette det absolute
Monarchi, støttede han sig ikke mere til den Magtidee,
der smelter sammen med Retsideen og er et
Udtryk for Fornuften, men til Autoritetsideen, der
virker ved at blænde og antages blindt, og fra
det Øieblik af maatte han have Kirken med sig.
Da Wieland i 1808 spurgte Keiseren, hvorfor han
ikke havde tilpasset den af ham restaurerede
Cultus mere efter Tidens Aand, lo Keiseren og
svarede: «Ja min kjære Wieland! for Philosopher er
den rigtignok ikke gjort. Philosopherne troe
hverken paa mig eller paa min Cultus, og for de
Folk, som troe derpaa, kan man ikke gjøre Mirakler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
