Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ikke forandre sig. Overtroen er, saa at
sige regulariseret, omhegnet og indskrænket
indenfor Grændser, som den ikke kan eller ikke
vover at overskride.» [1]
Med fin Tvetungethed forsøgte Bonaparte at
fremstille Restaurationen i forskjelligt Lys for de
forskjellige Partier. For Katholikerne blev den
skildret som en Handling, hvortil kun Constantins
og Karl den Stores Fortjenester af Kirken
frembød Mage, for Philosopherne som en Act,
hvorved Kirken fuldstændig blev Staten og de
verdslige Myndigheder underkastet. «Det er en
Vaccine mod Religionen,» sagde Napoleon til
Philosophen Cabanis; «om 50 Aar vil der ikke mere
være nogen Religion i Frankrig.» Saa meget er
afgjort, at han ikke har tvivlet om ved
Forsoningen mellem Kirke og Stat at sikre sig en
lydig og hengiven Forbundsfælle. I hvilken Grad
han heri skuffede sig selv, er bekjendt. Dog
dette har kun lidet at sige. Men i hvilken Grad
han ved denne sin Trods mod Tidsaanden, denne
Udfordring til Revolutionen, som han skyldte
Alt, denne Haan imod alt det Største og Bedste,
den havde bragt eller indvundet, forgiftede sit
Fædrelands Aandsliv og derved lammede dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
