Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bauses. En Emancipationsbevægelse, der var
begyndt i Renaissancetiden med den varme
Begeistring for den klassiske Oldtid, som i England
ved Newtons Geni havde faaet en ny Anskuelse
af den ydre Verden til Grundstøtte, og som der
efterhaanden havde erobret Naturvidenskaberne,
afsat en ny Philosophi som sit Product og
Frimureriet som sit Vidnesbyrd, var som en
springende Gnist ved Voltaires Aand bleven overført
til Frankrig. Her var det Vidunderlige saa skeet,
at faa Aartier efter at Corneille havde digtet
«Polyeucte» og Racine «Athalie», faa Aaringer
efter at Bossuet havde præket den absolute
Lydighed og Pascal med Ildbogstaver nedskrevet
Bekjendelsen af sin Tro paa den absolute
Absurditet, havde under den mest uomtvistede Enevælde
en Haandfuld Mænd, fordetmeste landflygtige
eller forfulgte, formaaet at vinde først de høiere
Stænder, Nationens Elite, dernæst Prindser og
Prindsesser, der snart bleve Konger og Keiserinder,
endelig hele Middelstanden, saa at den nye
Sandhed, der fødtes i Ringhed, men alt i Vuggen
blev hyldet af mægtige Konger, af Preussens
Friedrich, af Østerrigs Joseph og Ruslands
Catharina, snart beherskede hele den imidlertid
opvoxede Slægt, ja vandt sig Tilhængere mellem
Abbeder og Præster.
Med athletisk Kraft havde den menneskelige
Tanke reist sig i sin Frihed. Alt, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
