Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søndagen. Bonden er imod enhver Forandring, hvis
Nytte ikke øieblikkelig synes ham indlysende. Og
nu skulde Søndagen sløifes. Havde man hørt
Mage? Hvem var nogensinde faldet paa noget
lignende? Hvem kunde falde derpaa uden disse
Herrer i Paris! I meget mere end tusinde Aar
havde man holdt Søndag, maaskee lige siden
Verdens Skabelse, Vor Herre selv havde jo holdt
Søndag, og nu skulde Ugen have ti Dage og
kaldes Decade, som Ingen vidste hvad var. Man
vilde altsaa endogsaa afskaffe den gode Gud.
Man føie hertil Virkningen paa de yngre og
endnu ufordærvede Præster. Frayssinous, der blev
saa berømt som katholsk Apologet under Restaurationen,
fortæller, hvorledes han selv og en Ven
af ham, der ligeledes var Præst, midt under
Rædselsperioden trods alle Trusler om Proscription
vedbleve at udøve deres præstelige Functioner og
for at prøve og styrke sig, for at gjøre sig
fortrolige med den Død, som ventede dem i det
Tilfælde, at de bleve opdagne, skiftevis gik hen og
overværede Henrettelserne paa det permanente
Skafot i Rodez.
Man tænke sig unge, begeistrede Præster som
disse eller som de skildres i Lamartines «Jocelyn»
samles i Stilhed med deres Menighed Søndagmorgen
i Huler under Jorden, i kolde og fugtige
Kjældere, der næsten kunde minde om de første
Christnes Katakomber. Man taler sammen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
