Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrebare Berøvelse af ydre Goder, og lad os takke
Herren, der har gjenopvakt hin gamle Tingenes
Tilstand, som de frommeste af hans Børn aldrig
have ophørt at ønske tilbage.»
Saa glemme man ikke den uhyre Alliance,
Kirken modtog derved, at den nu lige med Et
kunde tilegne sig Revolutionens eget Princip og
i dets Navn erobre sig Sympathier. HeleSituationen
var forandret fra det Øieblik af, da den
saa længe som muligt frihedsfjendske Kirke,
tvunget af Nødvendighed, skrev Frihed paa sin Fane.
Nu, da den selv havde Brug for Friheden imod
Undertrykkelsen, nu talte den i Frihedens Navn,
og det saa bevægeligt, at alle de, som hørte
Krokodillen græde, tog den for et lille, værgeløst
Barn. Den liberale Katholicisme blev til, hvor
slemt end disse Ord skurre og hvine imod
hinanden. Kirken fravristede Revolutionen dens
bedste Vaaben og gav sine Tilhængere det i
Haanden — foreløbigt vel at mærke, indtil den
havde gjenerobret sin gamle Magt, thi da vee
Friheden! Men nu var Paven pludselig bleven
liberal: Religionsfrihed hed det. Selv da
Jesuiterordenen paany blev oprettet, vilde Jesuiterne,
som alle vore Dages saakaldte Liberale, «den gode
og sande Frihed», forstaaer sig Frihed for dem.
Hvor ærligt man mente det med denne Paaberaabelse
af Friheden, viste sig, saasnart man var
kommen til Magten. Da Napoleon i 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
