Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magtforhold, som de foreligge, Magtforhold, som
ikke ændres, fordi politiske Dilettanter omskrive
dem paa et Blad Papir — en Sandhed, der med
genial Anskuelighed er udviklet i Lassalles to
Brochurer «Über Verfassungswesen» og «Was
nun?» For De Maistre har Autoriteten selvfølgelig
altid en ubetinget Souverainitet. Enhver
Opstand synes ham en Forbrydelse, men med sit
Blik for Realiteter troer han ikke paa den
skrevne Constitution som Skranke. Om Skranken
mod Tøilesløsheden siger han: «det er Sædvanen,
eller Samvittigheden, eller en Pavekrone
eller en Dolk, men det er altid et Noget;» den
skrevne Constitution alene er ham intet Reelt.
Hans latterlige Vildfarelse ligger i Maaden,
hvorpaa han motivererer sit Had til
Constitutionen. Han mener, at hvad der er skrevet, hvad
der er forudseet og fastslaaet ved menneskelig
Klogskab er at betragte som et Indgreb i det
guddommelige Forsyns Raaderum. «Det er Næsvished
mod Gud, ikke at have Tillid til det
Uforudsete, og enhver Regjering, der er
constitueret ved positive Love, er en Usurpation af
den guddommelige Lovgivers Autoritet.» Den
factisk existerende Constitution betragter han
derimod som værende af guddommelig Natur, da
han fra sit orthodoxe Standpunkt hævder, at det
er Gud, som giver Folkene deres Væremaade.
Mod Folkets Souverainitet stiller han da ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
