Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siger herimod slaaende: «Naar Chimène siger til
Rodrigue: Gaa, jeg hader Dig ikke, saa er det
klart, at hvis man underkaster disse Ord en kold
Analyse, er det det Samme, som om hun sagde:
Gaa, jeg elsker Dig, og dog vilde hun, ifald
hun sagde disse sidste Ord, være en ganske
anden Charakter, vilde glemme Hensynet til sin
Fader og tabe baade sin Blufærdighed og sin
Ynde.» Poeterne, der i Grunden gik ud fra
samme Opfattelse som Videnskabsmændene og vare
lige saa langt som hine fra at fatte Stilen som
Tankens umiddelbare Produkt, gave sig til at
fabrikere Stil i og for sig og talte om Stilen, som
man taler om Musik til en Text. De betragtede
Kunsten at skrive som en rent mechanisk Kunst,
og man saa den beskrivende Skole med Delille i
Spidsen forsøge paa at sætte de mest upoetiske
Sujetter som Botaniken, Astronomien, Physiken
og Søfarten i Stil. Jeg sigter herved til
virkeligt existerende Digterværker af Boisjolin, Gudin,
Aimé Martin og Esménard. Ja, Cournand skrev
endog et Digt i fire Sange om «Stilen» og
Stilarterne. Man betragtede Poesien som en kunstig
Form, der meddeltes den abstract færdige Tanke.
Det var herimod, at allerede Buffon havde rettet
sin træffende Sætning «le style c’est l’homme
même», Stilen er Manden, en Sætning, der
sidenhen, saa tidt Ordet Stil bliver nævnt, kommer
frem som staaende Trivialitet, aldrig citeret oftere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
