Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udøvet af vore Fædre, at vore Mødre have staaet
som christne Kvinder ved vor Vugge og at
Religionen har sunget sine Psalmer over vore
Fædres Kister og ønsket dem Fred i deres Grave.»
Var det ikke allerede i og for sig klart, at dette
Forsvar lader sig anvende for en hvilkensomhelst
Religion, vilde hertil endnu ved denne Leilighed
komme, at det netop passer allermindst i et
Tilfælde som dette, hvor det gjaldt om at bringe
Sønnernes Slægt til at rive sig løs fra Fædrenes
antichristelige Livsanskuelse.
Ikke mindre burleske ere de Beviser til
Bedste for en Theodike, der i Værket hentes fra
Naturbetragtningen. Han siger: «Er en Krokodille,
en Slange, en Tiger mindre kjærlige mod
deres Smaa end en Nattergal, en Høne, ja en
Kvinde?... Er det ikke lige saa miraculøst som
rørende at see en Krokodille bygge Rede og
lægge Æg som en Høne og et lille Uhyre komme
ud af Skallen ganske som en Kylling? Hvor
mange rørende Sandheder indeholder ikke denne
Contrast! hvor bringer den En ikke til at elske
Guds Godhed!»
Hvor Restaurationens Hænd komme ind paa
Nogetsomhelst, der vedrører Natur eller
Naturvidenskab, der blive de regelmæssigt høikomiske.
Hvo der har Lyst, kan i Chateaubriands Anmeldelse
af Bonalds «Législation primitive» efterslaae
hans Forfærdelsesudbrud over at have hørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
