Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boleyn, og i Frankrig af Margrethe af Navarra,
en Fyrstinde af mere end tvivlsomme Sæder.
Saaledes gik Occidenten til Grunde ved Skilsmisse,
som Orienten ved Polygami.» I sin engelske
Litteraturhistorie [1] siger Chateaubriand om Luthers
Ægteskab: «Han giftede sig saavel for at give
et godt Exempel som for at befrie sig for sine
Anfægtelser. Den, som har overtraadt Reglerne,
søger altid at trække de Svage efter sig og at
dække sig med Mængden: thi ved det store
Antals Samstemmen smigrer man sig med at bringe
Andre til at troe paa Retfærdigheden og
Rigtigheden af en Handling, der ofte kun var
Resultatet af et Tilfælde eller en Lidenskab. Hellige
Løfter bleve krænkede paa dobbelt Maade: Luther
ægtede en Nonne.»
Hvad der gjør disse heftige Udfald mod Luther
og Lutheranismen forstaaelige er, at man
ligesom de tydske Romantikere med stor Klarhed
indseer, at Protestantismen med nødvendig
Consequents fører til den moderne Aandsretning,
hvorfor man ræddes. Saaledes hedder det i
Larnennais’s «Essai sur l’indifférence»: «Man har nu
erkjendt, at Kirken og dens Dogmer hvile paa
Autoriteten som paa en urokkelig Klippe. Derfor
er det, at den hele Mangfoldighed af Sekterere,
der ere uenige om alle øvrige Punkter, forene sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
