Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Hensyn til Forholdet mellem Mand og
Kvinde er den tilsvarende Taabelighed den at
mene, at Menneskene ikke af Naturen elske
Orden og Harmoni i dette Forhold og i des høiere
Grad, jo mere udviklede og fintfølende de ere, at
Mændene ikke af Naturen elske deres egne Børn
og deres Børns Moder, ikke af Naturen nære
Agtelse for det andet Kjøn og for sædelig
Renhed, men at alle disse Dyder og Egenskaber
først maa fabrikeres, dernæst bevares i den
menneskelige Sjæl gjennem Lovgivning, og det medens
Lovene mærkeligt nok kun frembringes ved den
forenede Virksomhed af alle disse Individer, som
tagne hver for sig antages blottede for alle disse
Egenskaber og Dyder. Nei i den Grad er det
Modsatte Sandheden, at det kun er Kjærligheden
til alle disse samme Dyder og Goder, som bringer
Menneskene til, ofte pinligt nok, med Taalmodighed
at udholde og underkaste sig alle de
kunstige Ordninger og Systemer, hvorunder de
sukke, fordi de fra Barnsben af have lært, at
en Ordning som den givne var den eneste
Sikkerhed for Opretholdelsen af de Dyder og Goder,
de have for Øie.
Da som Følge heraf ethvert Studium af Naturen
og den menneskelige Sjæl trænges tilbage
eller umuliggjøres, opdrættes Sindene til uden
Prøvelse eller Undersøgelse at antage det for
sandt, der støtter sig paa Tradition eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>