Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronningens Anklagelse, Domfældelse og Død,
hvem kunde paa Scenen spinde en Intrigue, der
var knyttet saa godt som Robespierres og
Dantons mod Vergniaud og Gironden, eller som
Contrarevolutionens mod Robespierre! Man har
Vidnesbyrd om, at de Samtidige havde denne Følelse.
Shakspeares navnkundige Oversætter Ducis skriver
til en Ven, der opfordrede ham til at arbeide
for Theatret: «Hvad taler Du til mig om Tragoedier!
Tragoedien er rundt om ude paa Ga den.
Saasnart jeg sætter Foden udenfor min
Dør, gaaer jeg i Blod indtil Anklerne.» At
der ikke laa nogen Overdrivelse i disse Ord,
viser et Brev fra Chaumette, som i 1793 sendes
til Øvrigheden i Paris, hvori der særligt klages
over, at Nærsynede bestandig vare udsatte for at
træde i Menneskeblod.
Under Napoleon kom endnu den Omstændighed
til, at man havde en Herre. Forsøgte en
enkelt Skribent som Raynouard at fjerne sig en
Smule fra de slagne Veie, blev han standset i
sine Bestræbelser. Hans Stykke «Stænderne i
Biois», der var bleven spilt i Saint-Cloud, blev
ved udtrykkelig Ordre fra Keiseren selv forbudt
i Paris. Kanonerne alene havde Ordet. Den
Kanon, der plantet foran Invalidehotellet
bestandig forkyndte Seir paa Seir, overdøvede alle
andre Røster. Og alle ungdommeligt begeistrede
Hjerter, alle de ildfulde Sjæle, der til andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
