Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. En Pilgrim og hans seraphiske Epopee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skildrer med varme Farver disse Stævnemøder, [1]
og fortæller saa, hvorledes det hørte til Chateaubriands
største Glæder at høre hende, der i hele
Skriftet viser den fineste poetiske Sands, læse
hans poetiske Arbeider høit for ham. Især glædede
det ham at høre sine Landskabsskildringer
fra hendes Læber. «Men undertiden, siger hun,
tog jeg for at røre ham inderligere «Martyrerne»
frem, og læste de vise Bekjenderes Taler og
Lovsange, Fængslets og Pinslernes pathetiske Scener.
Han kunde ikke holde sine Taarer tilbage; en
Dag græd han; jeg blev ved at læse; hans Graad
steg til Hulken; jeg vedblev og hans Hulken
brød voldsomt frem, da jeg kom til det Sted,
hvor Eudorus hemmeligt har tilbudt at lade sig
ofre for sin Moders Frelse, der med altfor stor
Svaghed havde elsket sine Børn. Ved disse Ord
kunde han ikke styre sig mere. Det var Sindsbevægelser,
der vendte tilbage til deres Kilde.
Han var forgrædt, henreven, ramt fra alle Sider
i sin exalterede Sjæl. Han viste sig rørt og
taknemmelig. Han sagde mig, at han aldrig havde
følt en saadan Nydelse. Han gav mig alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
