Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døden. Man fritter til alle Sider for at erfare
Noget om Sagens virkelige Sammenhæng. Hvem
var hin Elvire, hvilket var hendes virkelige Navn?
Alle hine Spørgsmaal ere af liden Interesse
for os, der nu fordybe os i disse Minder for at
begribe hin Tid og dens Aand tilfalde. Men de
berøre et Punkt, der ogsaa for os har den høieste
Interesse, nemlig det: Af hvad Beskaffenhed er
den erotiske Følelse i hine Digte og overhovedet
hos Lamartine, af hvad Beskaffenhed er den i
den hele Gruppe af Litteratur, hvoraf han er
paa virket og hvori han udgjør et Led? Af alle
de Følelser, som Digtekunsten behandler, er den
erotiske den, der spiller den største Rolle.
Hvorledes den opfattes og fremstilles, det er et
Moment af høieste Betydning til Forstaaelsen af
Tidens Aand. Paa Opfattelsen af det Erotiske
kan man som paa det fineste Maaleredskab spore
Styrken, Arten og Varmegraden af en Tids hele
Følelsesliv. Jeg har tidligere skildret Galanteriets
Overgang til Lidenskab hos Rousseau. Hos
Tydsklands store Digtere bliver denne Lidenskab
lutret og humaniseret. Hos Romantikerne bliver
den til Maaneskinssmægten. I revolutionære
Tider skildres den i Kamp med bestaaende og
ordnede Samfundsforhold, hos moderne skeptiske
Digtere som Heine er Kjærligheden undergravet
af Tvivl om dens Bestaaen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
