Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Døtre var det. Det bemærkes udtrykkelig
om hende — ikke uden et let Anstrøg af Pedanteri
— at hun i Erkedruidens Familie var bleven
«grundigt oplært i den græske Litteratur og i
sit Lands Historie». Velleda er Druidernes sidste
Præstinde som Cymodoke den sidste Præstinde
for Homer. Ligesom Corinna lidt tidligere var
Idealet for de unge Ærgjerrigheder blandt
Kvinderne, saaledes bliver Velleda det nu, og da
Litteraturen ikke blot er et Udtryk for Samfundet,
men ogsaa mægtigt bidrager til at omforme
Samfundet, saa see vi Velleda fra Phantasiens Verden
gaae over i Virkelighedens. Hvad er Mme de
Krüdener for Fronten af den russiske Hær Andet
end en christelig Velleda!
Vi lære den unge Præstinde at kjende, da
hun siddende i en Baad paa Havet under Storm
udsynger Besværgelsessange over Havet og
Stormen, over hvilke hun omtrent som Fouqué’s
Undine har en Art Herredømme eller troer at have
det. Vi høre hende saa i en ildfuld Tale
opfordre sine Landsmænd til at gjenerobre deres
Frihed og gribe til Vaaben imod Romerhæren.
Yi see hende som Teutatès’ Præstinde hvæsse
Seglen til Menneskeofring. Hun er skjøn, som
hun skildres, høi og rank, neppe bedækket af en
sort Tunica, der er kort og uden Ærmer, med
Guldseglen hængende i sit Staalbælte. Hendes
Øine ere blaa, hendes Læber stærkt røde, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
