Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men denne Medlidenhed, der i Begyndelsen frelste
mig, var det, som til Slutning var Aarsag til min
Undergang; thi den berøvede mig Resten af min Kraft.»
Der er rent æsthetisk seet noget saare Uskjønt ved
at høre en Mand udbrede sig saaledes over de haarde
Kampe, han har bestaaet for at hævde sin Dyd,
og Eudorus’s Udbrud af Skam og Anger klæde ham
ikke. «O Cyril, siger han, hvorledes skal jeg
fortsætte denne Fortælling, jeg rødmer af Skam
og Forvirring.» Da endelig denne Ridder af den
bedrøvelige Skikkelse er kommen saa vidt, at
han, efter at Velleda har forsøgt et Selvmord,
ligger for hendes Fødder, saa kan han ikke nøies
med mindre end at sætte hele Helvede i Bevægelse
i den Anledning. «Jeg falder ned for Velledas
Fødder ... Helvede giver Signalet til dette
frygtelige Bryllup; Mørkets Aander hylede i
Afgrunden, Patriarchernes kydske Ægtehustruer
vendte Hovedet bort, og min Skytsengel bedækkede
sit Aasyn med sine Vinger og steg op mod
Himlen.» End ikke i Øieblikket formaaer denne
triste Helt at give sig hen. Han skammer sig
som en Dreng, der fortærer et stjaalent Æble
med en Blanding af Fraadseri og Angst for
Prygl. «Min Lykke lignede Fortvivlelse, og den,
som havde seet os midt i vor Lyksalighed, havde
taget os for to Skyldige, hvem man lige har
forkyndt Dødsdommen. Fra dette Øieblik følte
jeg mig mærket med den guddommelige Vredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
