Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sombreuil). Skafottet staaer bestandigt for
Digterens Phantasi og er den stadige Gjenstand for
hans Forbandelser, naar han ikke selv, som i Oden
«Le dévouement» (Liv. IV, Ode 4), lader sig
henrive til i egen Person at ønske Martyriet, «da
Martyrens Engel er den skjønneste af de Engle,
der bringe Sjælene op til Himlen». I Chateaubriands
Spor gaaer Hugo saa tilbage til den romerske
Oldtids christne Martyrer og skildrer i
ikke mindre end fire Oder (Le repas libre, l’homme
heureux, Le cant du cirque, Un chant de fête
de Néron) Martyrernes kvalfulde Triumpher over
den raa og vellystige Grusomhed, for hvilken de
udvortes talt bukke under, og Symboliken er her
den samme som hos Chateaubriand. Det er den
rettroende Adelsmand og Præst, hvis Død paa
Valpladsen eller under Guillotinen billedligt
fremstilles under Form af Slagterierne paa det antike
Circus. Til de smukkeste af disse Digte hører
det, som besynger en lille Kreds af skyldfrie unge
Piger, der efter en aarelang Fængsling bleve
henrettede uden Lov og Dom under Terrorismen paa
en aldeles løs og falsk Mistanke om at have vist
Glæde ved Preussernes Indrykning i deres By
(Les vierges de Verdun). Hugo søger at sværte
Conventets Tribunal end yderligere end nødvendigt
ved at paadigte Anklageren Fouquier-Tinville en
uren Tilbøielighed for sine Ofre og lade ham
gjøre dem krænkende Tilbud, men selv uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
